En film åbner. Et vidvinkelbillede viser en bys skyline ved daggry. Derefter viser et nærbillede en mand i en lejlighed. Det første billede er et etablerende billede. Det sætter stedet og konteksten for en scene. Det fortæller publikum, hvor de er, før de zoomer ind på handlingen. Det er et simpelt, funktionelt billede, men det er vigtigt for klarheden. Uden det kan publikum føle sig desorienteret.

Etableringsoptagelser findes i mange former. Et vidvinkelbillede af en bygning, et landskab eller en gade. Et luftbillede. Et kort. Et titelkort. Et billede af et skilt. Formen afhænger af historien og stilen. En periodefilm kan etablere en lokation med et fejende kranbillede. En lavbudgetfilm kan bruge et simpelt vidvinkelbillede. En film, der ønsker at desorientere publikum, springer måske etableringsbillede helt over.

Det etablerende billede handler ikke kun om geografi. Det handler om stemning. En grå, regnfuld by skaber en melankolsk tone. En lys, travl gade skaber energi. Et mørkt, tomt hus skaber frygt. Det etablerende billede skaber forventninger. Det fortæller publikum, hvilken slags verden de træder ind i.

Nogle filmskabere undgår at etablere scener. De placerer publikum midt i handlingen og lader dem selv sammensætte stedet. Dette kan være effektivt, men det kræver omhyggelig redigering. Et etableret scene er et værktøj. Ligesom ethvert værktøj bør det bruges, når det tjener historien.