Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier — ESG — er et sæt standarder, som investorer bruger til at evaluere virksomheder ud over økonomisk præstation. Den miljømæssige komponent ser på CO2-udledning, ressourceforbrug og affald. Den sociale komponent dækker arbejdspraksis, mangfoldighed og relationer til lokalsamfundet. Ledelse dækker bestyrelsesstruktur, direktionsaflønning og aktionærrettigheder.

ESG-investeringer voksede hurtigt i 2010'erne, da institutionelle investorer, pensionsfonde og kapitalforvaltere begyndte at screene virksomheder på disse kriterier. Nogle fonde ekskluderer virksomheder, der ikke opfylder visse grænseværdier, såsom tobak eller producenter af fossile brændstoffer. Andre bruger ESG-scorer til at vippe deres porteføljer mod bedre vurderede virksomheder. Præmissen er, at virksomheder med stærke ESG-praksisser er bedre forvaltede og mindre udsatte for langsigtede risici.

Feltet er kontroversielt. Kritikere hævder, at ESG-scorer er inkonsekvente, at kreditvurderingsbureauer er uenige med hinanden, og at nogle virksomheder bruger ESG-sprog til PR uden at ændre deres adfærd. Tilhængere argumenterer for, at rammeværket skubber virksomheder mod bedre praksis og giver investorer en måde at tilpasse deres penge til deres værdier. Debatten er langt fra afgjort, og standarderne er stadig under udvikling.