Stratigrafi er studiet af klippe- og jordlag for at fastslå relativ datering. Grundprincippet er simpelt: i en uforstyrret rækkefølge er de lavere lag ældre end lagene ovenover. Arkæologer bruger dette til at opbygge en rækkefølge af beboelse på et sted. Hvis en keramikstil optræder i et lavere lag end en anden stil, er den første ældre. Denne argumentation, kaldet superpositionsloven, blev formuleret af Nicolas Steno i det 17. århundrede.

Virkelige steder er sjældent uforstyrrede. Gnavere graver sig. Rødder presser sig igennem. Oversvømmelser eroderer. Senere huller skærer sig ind i tidligere lag. Arkæologer registrerer den nøjagtige position af hvert fund og tegner snitdiagrammer, der viser lagene i profil. De holder også øje med indtrængen, genstande, der har flyttet sig fra deres oprindelige kontekst. En mønt fundet i et dybt lag er mistænkelig, indtil det modsatte er bevist. Krydsdatering med andre steder og absolutte metoder som kulstofdioxid hjælper med at bekræfte sekvenser.

Nøgleprincipper

• Superposition: de nedre lag er ældre.
• Oprindelig horisontalitet: lagene starter fladt.
• Tværgående skæring: en funktion, der skærer en anden, er senere.
• Association: objekter i samme lag er nogenlunde samtidige.

Stratigrafi giver arkæologien sin tidsdybde. Uden den ville artefakter flyde svævende uden kontekst.