Ler er et finkornet naturligt jordmateriale, der primært består af vandige aluminiumfyllosilikater med partikelstørrelser under 0,002 millimeter. Det dannes gennem forvitring af feldspatholdige bjergarter over lange perioder. Lermineraler omfatter kaolinit, montmorillonit og illit, hver med forskellige kvældnings- og kationbytningsegenskaber. I landbruget værdsættes lerjord for deres høje næringsstofholdende kapacitet og vandtilbageholdelse, men kritiseres for dårlig dræning, tyngde og tendens til at komprimere. De opvarmes langsomt om foråret, kan blive vandmættede i våde årstider og revne i tørre. Landmænd håndterer lerjord med organisk materiale, gips, dyb opgravning, højbede og omhyggelig timing af jordbearbejdning for at undgå strukturelle skader. Ler bruges også i keramik, mursten, keramik og som byggemateriale. Dets plasticitet, når det er vådt, og hårdhed, når det brændes, har gjort det centralt for den menneskelige civilisation, fra gamle mesopotamiske tavler til moderne konstruerede foringer til damme og lossepladser.