Automatisering bruger teknologi til at udføre opgaver med minimal menneskelig indgriben. Det spænder fra en simpel termostat, der tænder en ovn, til en fuldautomatisk fabrik, der kører i mørke. Den fælles tråd er et system, der registrerer, beslutter og handler uden en person i kredsløbet.

Ordet fik fodfæste i 1940'erne hos Ford Motor Company og beskrev automatisk håndtering af dele mellem maskiner. Siden da har automatisering bevæget sig ind i produktion, landbrug, logistik og kontorarbejde. Hver bølge har fortrængt nogle job og skabt andre. Nettoeffekten er omdiskuteret, men retningen er ikke. Flere opgaver automatiseres hvert år.

Niveauer af automatisering

• Fast automatisering: enkelt opgave, høj volumen, ingen fleksibilitet.
• Programmerbar automatisering: variabel sekvens, batchproduktion.
• Fleksibel automatisering: kan tilpasses forskellige produkter.
• Integreret automatisering: hele anlægget styres af computere.
• Autonom automatisering: systemer, der lærer og tilpasser sig.

Automatisering fungerer bedst på opgaver, der er gentagne, farlige eller præcise ud over menneskelig formåen. Den kæmper med opgaver, der kræver dømmekraft, kreativitet eller håndtering af uforudsigelige objekter. Denne grænse flytter sig i takt med at maskinlæring forbedres. Lagerrobotten, der engang kun kunne flytte hylder, plukker nu individuelle varer. Traktoren, der fulgte en lige linje, undgår nu forhindringer. Automatisering er ikke alt eller intet. Det er et spektrum, og de fleste arbejdspladser ligger et sted midt imellem.