En social bevægelse er en organiseret indsats for at fremme eller modstå social forandring. Det er ikke en enkelt protest. Det er en vedvarende kampagne med ledere, medlemmer, strategier og mål. Borgerrettighedsbevægelsen, kvinders valgretsbevægelse og miljøbevægelsen er eksempler.

Sociale bevægelser opstår, når folk føler, at institutioner ikke reagerer på deres klager. De bruger taktikker som demonstrationer, boykotter, sit-ins, underskriftsindsamlinger og civil ulydighed. De bruger også sociale medier til at mobilisere og dele information. Nogle bevægelser har succes, mens andre forsvinder eller undertrykkes.

Typer af bevægelser

• Reform: ændre specifikke politikker, såsom ligestilling i ægteskab
• Revolutionær: udskift hele systemet, ligesom den amerikanske revolution
• Forløsende: forandre individer, som nogle religiøse bevægelser
• Alternativ: Ændre små adfærdsmønstre, som f.eks. genbrugskampagner
• Modstand: modarbejde forandring, ligesom antiglobaliseringsbevægelser

Bevægelser møder modstand. Modbevægelser forsøger at blokere dem. Staten kan undertrykke eller kooptere dem. Succes afhænger af organisering, ressourcer, politisk kontekst og offentlig sympati. Bevægelser kan ændre love, men de kan også ændre hjerter.