I mange religiøse traditioner er det ikke valgfri velgørenhed at give til de fattige, men en påkrævet hengiven handling. Almisse er gaver af penge, mad eller varer, der tilbydes som en religiøs pligt. Praksissen forekommer i kristendom, islam, jødedom, buddhisme, hinduisme og andre trosretninger.

Islamisk zakat er en formaliseret årlig forpligtelse beregnet ud fra rigdom. Kristne læresætninger opfordrer til omsorg for de sultne og nøgne som en tjeneste for Gud. Buddhistisk dana dyrker generøsitet og reducerer tilknytning. Modtageren forstås ofte som en gave til giveren med en åndelig mulighed snarere end blot et materielt behov.

Almissegivning kan være spontan eller institutionaliseret gennem religiøse organisationer. Kritikere bemærker undertiden risikoen for afhængighed eller for at erstatte systemisk retfærdighed med donationer. Praktiserende praktiserende personer svarer, at vanen med at give former karakter og anerkender fælles menneskelig sårbarhed. I alle tilfælde forbinder handlingen materielle ressourcer med åndelig intention.

• Velgørenhed udført som religiøs pligt
• Findes på tværs af store verdensreligioner
• Kan være frivillig eller formelt påkrævet
• Til gavn for både giver og modtager