Hallucinogener er stoffer, der forvrænger opfattelse, tanke og humør, og ofte producerer sanseoplevelser uden tilsvarende ydre stimuli. De kan ændre tids-, selv- og virkelighedsopfattelsen.

Klassiske hallucinogener som LSD, psilocybin og meskalin virker primært som agonister ved visse serotoninreceptorer. Effekterne omfatter levende visuelle billeder, intensiverede farver, synestesi-lignende blanding af sanser og dybtgående ændringer i det følelsesmæssige og filosofisk perspektiv. Dissociative stoffer som PCP og ketamin virker på glutamatsystemerne og kan frembringe en følelse af distancering fra kroppen. Cannabis befinder sig i en grænsekategori; ved højere doser kan det frembringe milde hallucinogene effekter.

Oplevelserne er meget variable og afhænger af dosis, dosis og setting. Bivirkninger omfatter angst, paranoia og i sjældne tilfælde langvarige psykotisk-lignende tilstande. Nogle hallucinogener er under klinisk afprøvning for depression, angst og afhængighed med omhyggeligt kontrollerede protokoller. Rekreativ brug medfører juridiske og psykologiske risici, der varierer afhængigt af stoffet og individuel sårbarhed.

Hallucinogener omskriver midlertidigt forholdet mellem hjernen og den verden, den konstruerer.