Før digital teknologi blev brugt, gennemgik fotografer deres arbejde på et kontaktark. En filmrulle blev skåret i strimler og lagt direkte på fotopapir. Lys passerede gennem negativerne, og papiret blev fremkaldt, hvilket producerede et gitter af små positive billeder. Kontaktarket viste hvert billede på rullen i rækkefølge med et hurtigt blik. Det var et værktøj til redigering, sammenligning og huskelse af, hvad der var på rullen.

Fotografer brugte fedtblyanter til at markere de billeder, der var værd at trykke. En skråstreg betød måske. En cirkel betød ja. Kontaktarket var den første redigering. Det afslørede mønstre i en optagelse, fejl og uventede succeser. Nogle fotografer behandlede kontaktark som kunstværker i sig selv. Fotografens valg, rækkefølgen, markeringerne, alt sammen blev en del af optegnelsen. I dag bruger digitale fotografer software til at oprette lignende gitre, kaldet kontaktark eller korrekturark. Princippet er det samme: se alt på én gang, og beslut derefter, hvad der fortjener opmærksomhed.

Hvorfor kontaktark er vigtige

• Oversigt. Se hele optagelsen med et enkelt blik.
• Sammenligning. Sammenlign lignende rammer side om side.
• Redigering. Marker de elementer, der skal bruges, og kassér resten.
• Arkiv. En oversigt over, hvad der blev optaget, og hvornår.

Kontaktark er langsommere end at scrolle gennem en skærm. Den langsommelighed er en del af deres værdi.