Det gode er det, vi sigter mod. Aristoteles indledte den nikomakiske etik med observationen, at enhver handling og stræben sigter mod et eller andet godt. Sundhed er medicinens gode. Sejr er strategiens gode. Men hvad er det højeste gode, det, vi ønsker for dets egen skyld og ikke for noget andets skyld? Aristoteles kaldte det eudaimonia, ofte oversat til blomstring eller lykke. Det er ikke en følelse, men en måde at leve på, styret af dyd og støttet af ydre goder.

Filosoffer har foreslået forskellige opfattelser af det gode. Hedonister siger, at nydelse er det gode. Teoretikere bag begærstilfredsstillelse siger, at det gode er at få det, man ønsker. Teoretikere bag objektivliste siger, at det gode omfatter venskab, viden, præstation og æstetisk oplevelse, uanset om man ønsker dem eller ej. Kant skelnede mellem den gode vilje og det gode som et objekt for begær. Moore argumenterede for, at det gode er en simpel, udefinerbar egenskab, der er kendt af intuition. Debatten mellem monister, der mener, at alle goder reduceres til én, og pluralister, der mener, at der er mange irreducerbare goder, forbliver åben. Det gode er ikke det samme som det rigtige. Det rigtige handler om, hvad vi burde gøre. Det gode handler om, hvad der er værd at forfølge.

Beretninger om det gode

• Hedonisme. Nydelse er det gode.
• Tilfredsstillelse af lyst. At få, hvad man ønsker, er det gode.
• Målliste. Visse ting er gode uanset begær.
• Eudaimonia. Blomstrer gennem dyd og aktivitet.

Det gode er både et filosofisk spørgsmål og et personligt spørgsmål. Hvad er værd at ønske sig? Svaret former, hvordan du lever.