Cirkulær ræsonnement er en fejlslutning, hvor konklusionen antages i præmissen. Argumentet går i en cirkel. Det understøtter sig selv. Det giver ingen uafhængige beviser. Konklusionen bruges til at bevise præmissen, og præmissen bruges til at bevise konklusionen. Intet er bevist.

Det klassiske eksempel: Jeg er troværdig, fordi jeg altid fortæller sandheden. Præmissen "Jeg fortæller altid sandheden" antager konklusionen "Jeg er troværdig". Argumentet er cirkulært. Et andet eksempel: Denne påstand er sand, fordi den ikke er falsk. Præmissen antager konklusionen. Argumentet er tomt.

Eksempler på cirkulær ræsonnement

• Paranormale hændelser er virkelige, fordi mange mennesker har oplevet dem.
• Bibelen er sand, fordi den er Guds ord.
• Han er en god leder, fordi han leder godt.
• Denne politik er rigtig, fordi den er korrekt.
• Jeg ved, det er sandt, fordi jeg tror på det.

Cirkulær ræsonnement er et lukket kredsløb. Det kan ikke modbevises, fordi det ikke engagerer sig i eksterne beviser. Det er selvstændigt. Argumentet føles overbevisende for den person, der fremsætter det. De tror på præmissen. De tror på konklusionen. De ser ikke cirklen. Løsningen er at spørge: hvilke beviser understøtter præmissen uafhængigt af konklusionen? Hvis præmissen blot er konklusionen omformuleret, er argumentet cirkulært. Cirkulær ræsonnement er almindeligt i politik, religion og personlige forhold. Det er en måde at undgå beviser på. Det beskytter overbevisninger mod udfordringer. Det er et lukket system. Det kan ikke falsificeres. Det er dets svaghed. Et argument, der ikke kan falsificeres, kan ikke bevises. Det er bare. Cirkulær ræsonnement er en cirkel. Det fører ingen steder hen.