Sprog lokaliserer begivenheder i forhold til taleøjeblikket. Tidsformen er en grammatisk kategori, der placerer en situation i tid – typisk fortid, nutid eller fremtid – gennem verbernes morfologi eller hjælpesystemer.

Absolut tid forankrer sig direkte til taletid; relativ tid forankrer sig til en anden begivenhed. Mange sprog kombinerer tid med aspekt i portmanteau-former. Nogle sprog grammatikaliserer kun en datid/ikke-datid-opdeling; andre markerer flere grader af fjernhed.

Tidsfejl er almindelige i skrivning på andre sprog, når systemerne er forskellige. Narrativ og rapporteret tale skaber komplekse mønstre for tidsskift. Deskriptive grammatikker illustrerer tider med tidslinjer og autentiske teksteksempler snarere end isolerede paradigmer alene.

• Grammatisk placering af begivenheder i tid
• Almindeligt fortid, nutid og fremtid
• Udtrykt ved morfologi eller hjælpestoffer
• Interagerer tæt med aspektet