Ikke al fortid er nedskrevet. Oral historie indsamler og bevarer personlige vidnesbyrd om fortiden gennem optagede interviews. Den indfanger stemmer og oplevelser, som officielle dokumenter ofte udelader.

Interviewere forbereder spørgsmål, optager samtaler og deponerer den resulterende lyd eller video sammen med transskriptioner i arkiver. Metoden har været særligt vigtig for at genvinde historierne om marginaliserede grupper, arbejdere, migranter og traumeoverlevere. Erindringen er selektiv og formet af senere begivenheder; omhyggelig fortolkning tager højde for denne formgivning.

Oral historie supplerer snarere end erstatter dokumentarisk forskning. Den tilføjer tekstur, følelser og perspektiv. Etisk praksis kræver informeret samtykke, respekt for fortællere og klare aftaler om brug og adgang. Selve optagelserne bliver primære kilder for fremtidige forskere.

• Historisk information indsamlet gennem interviews
• Bevarer personlige og marginaliserede perspektiver
• Kræver omhyggelig fortolkning af hukommelsen
• Producerer arkiveret lyd, video og transskriptioner