Prosa er skriftligt eller talt sprog i sin almindelige kontinuerlige form, uden versets metriske struktur. De fleste romaner, essays, rapporter og dagligdags tale er prosa.

Prosa kan være enkel eller meget udformet, transparent eller udsmykket. Den organiserer ideer i sætninger og afsnit snarere end i linjer og strofer. Rytme betyder stadig noget – god prosa har kadence – men rytmen styres ikke af et regelmæssigt metrisk mønster. Forskellen fra poesi er praktisk snarere end absolut; noget prosa er mere "poetisk" end noget vers, og frie vers kan nærme sig prosaens tilstand.

Forfattere vælger prosa, når de har brug for fleksibiliteten ved ubegrænset syntaks og evnen til udvidede argumenter, beskrivelser eller fortællinger. Prosaformen dominerer moderne historiefortælling og faglitteratur, fordi den imødekommer kompleksiteten og længden af ​​nutidige emner uden de formelle begrænsninger fra traditionel metrum.

Sprog skrevet i sætninger og afsnit snarere end i afmålte linjer er prosa.