Gotisk fiktion er en genre, der lægger vægt på mystik, rædsel, det overnaturlige og intense følelser, ofte mod mørke eller arkaiske baggrunde. Den opstod i slutningen af ​​det attende århundrede og er aldrig helt forsvundet.

Horace Walpoles *@I@@The Castle of Otranto*@i@@ citeres traditionelt som den første gotiske roman. Stilen blomstrede med Ann Radcliffe, Matthew Lewis, Mary Shelley og senere med Brontë-familien, Poe og utallige victorianske og moderne forfattere. Typiske elementer inkluderer smuldrende slotte eller palæer, tyranniske skurke, forfulgte heltinder, hemmelige forbrydelser, varsler og atmosfærer af frygt. Psykologisk trussel betyder ofte lige så meget som fysisk fare.

Gotisk fiktion udforsker grænserne mellem fornuft og irrationalitet, det levende og det døde, det civiliserede og det primitive. Den er blevet tilpasset forskellige kulturelle miljøer og har påvirket film, musik og populærkultur. Moderne gotik er måske mere ironisk eller psykologisk eksplicit, men den handler stadig om kraften i det skyggefulde og det uhyggelige.

Når en historie dvæler ved frygt, fortidens greb om nutiden og sammenbruddet af den almindelige virkelighed, fungerer den i gotisk modus.