En cæsura er en pause i en verslinje, normalt nær midten. Den kan markeres med tegnsætning eller blot føles som et naturligt brud i fraseringen.

I oldengelsk poesi er cæsuren strukturel: hver linje deler sig i to halvlinjer adskilt af en tydelig pause. Senere digtere bruger den mere frit til rytmisk variation, betoning eller dramatisk effekt. En cæsur kan sænke tempoet, isolere et nøgleord eller skabe et øjeblik af spænding, før linjen fortsætter. Den interagerer med vers og enjambement for at forme, hvordan digtet høres og føles.

Pausen er ikke tilfældig. Dygtige digtere placerer cæsurer for at kontrollere læserens opmærksomhed og variere taktartens ellers regelmæssige slag. Under opførelsen bliver cæsuren hørbar som et åndedrag eller en tøven, der hører til linjens musik.

Når en digtlinje afbryder sit flow et øjeblik midt i, er det brud en cæsur.