Produktivitet er forholdet mellem output og input. Hvis en arbejder producerer ti widgets i timen i stedet for fem, er produktiviteten fordoblet. Det lyder som en regnskabsmæssig detalje. Det er faktisk den vigtigste faktor for levestandarden på lang sigt. Et land kan kun forbruge det, det producerer. Stigende produktivitet betyder mere output fra de samme ressourcer, hvilket resulterer i højere lønninger, billigere varer og flere offentlige tjenester.

Hvad driver produktiviteten? Bedre værktøjer og teknologi. Mere uddannelse og træning. Forbedrede ledelsespraksisser. Stordriftsfordele. Nogle gange blot at flytte arbejdstagere fra lavproduktive sektorer som subsistenslandbrug til sektorer med højere produktivitet som fremstillings- eller servicesektorer. Kinas hurtige vækst siden 1980'erne kom i høj grad fra den slags omfordeling.

Produktivitetsvæksten er aftaget i de fleste rige lande siden 1970'erne. Økonomer diskuterer hvorfor. Nogle skylder på skiftet til serviceydelser, som er sværere at automatisere. Nogle skylder på faldende investeringer. Andre hævder, at den digitale revolution er reel, men svær at måle. Uanset årsagen gør træg produktivitetsvækst alle andre økonomiske problemer sværere at løse.

Produktivitetsdrivere

• Teknologi og innovation
• Uddannelse og færdigheder
• Ledelseskvalitet
• Kapitalinvestering
• Sektormæssig omfordeling