En miner sikrer en proof-of-work blockchain ved at bruge elektricitet på at finde gyldige blokke. Arbejdet er simpelt at beskrive: tag blokheaderen, tilføj en nonce, hash den, og tjek om resultatet er under en målværdi. Hvis ikke, så skift noncen og prøv igen. Gør det milliarder af gange i sekundet, og du finder måske en gyldig hash. Den første miner, der lykkes, udsender blokken og modtager belønningen.

Mining er en forretning. Minere køber ASIC-maskiner, lejer lagerplads og forhandler billig elektricitet. Marginerne er små. En miner med høje strømomkostninger bliver presset ud, når prisen falder, eller sværhedsgraden stiger. Bitcoins halvering reducerer blokbelønningen hvert fjerde år, hvilket tvinger minere til at blive mere effektive eller forlade markedet. Mining pools lader små minere kombinere deres hash rate og dele belønninger proportionalt. En solo miner med en enkelt ASIC finder næsten aldrig en blok. Pool mining udjævner indkomsten og gør deltagelse praktisk. Mining er ikke passiv indkomst. Det er en industriel operation med reelle kapitalomkostninger og reel risiko.

Mineøkonomi

• Blokbelønning — nye mønter plus transaktionsgebyrer
• Elomkostninger — den dominerende løbende udgift
• Hash-rate — hvor meget computerkraft mineren bidrager med
• Poolgebyrer — en procentdel, der betales til pooloperatøren

Minedrift centraliseres omkring billig strøm. Det er en økonomisk realitet, ikke en designfejl. Protokollen er ligeglad med, hvem der miner, kun at nogen gør det.