Genetik studerer enkelte gener. Genomik studerer dem alle på én gang. Den ser på hele genomet, hvordan gener interagerer, hvordan de reguleres, og hvordan de varierer mellem individer og arter. Skiftet fra gen til genom blev muliggjort af sekventeringsteknologi og computerkraft. Det ændrede, hvordan biologi bearbejdes.

Genomik har mange grene. Komparativ genomik sammenligner genomer på tværs af arter for at forstå evolution. Funktionel genomik studerer, hvad gener gør, og hvordan de reguleres. Populationsgenomik studerer genetisk variation inden for og mellem populationer. Kræftgenomik studerer de mutationer, der driver tumorer. Hver gren stiller forskellige spørgsmål, men alle er afhængige af data i stor skala.

Anvendelsesområderne er brede. Inden for medicin identificerer genomik sygdomsfremkaldende mutationer, forudsiger lægemiddelrespons og styrer behandling. Inden for landbrug fremskynder det avl og forbedrer afgrøder. Inden for økologi overvåger det biodiversitet og sporer invasive arter. Inden for antropologi rekonstruerer det menneskelig migration og afstamning.

Genomik handler ikke kun om sekvenser. Det handler om fortolkning. Et genom indeholder millioner af varianter, og de fleste er harmløse. At skelne mellem dem, der betyder noget, kræver databaser, algoritmer og klinisk vurdering. Sekvensen er udgangspunktet. Betydningen er udfordringen.