Ekklesiologi er studiet af kirken, dens natur og struktur. Den spørger: hvad er kirken? Hvem tilhører den? Hvordan styres den? Hvad er dens kendetegn? Ordet kommer fra det græske ekklesia, der betyder forsamling. Kirken er Guds folks forsamling. Den er Kristi legeme. Den er Helligåndens tempel. Den er Kristi brud. Den er Guds familie.

Ekklesiologi er vigtig. Den former, hvordan vi forstår kirken. Den former, hvordan vi organiserer den. Den former, hvordan vi tilbeder. Der er mange modeller af kirken. Kirken som institution. Kirken som mystisk fællesskab. Kirken som sakramente. Kirken som budbringer. Kirken som tjener. Hver model understreger et forskelligt aspekt. Hver har styrker og svagheder. Hver har implikationer for tjeneste og mission.

Kirkens mærker

• For det første: Kirken er forenet.
• Hellig: kirken er sat til side for Gud.
• Katolsk: kirken er universel.
• Apostolisk: Kirken er grundlagt på apostlene.
• Reformeret: Kirken er altid under reformering.

Ekklesiologi er ikke bare teori. Det er praksis. Den bestemmer, hvordan kirker styres. Episkopal. Presbyteriansk. Menighedsbaseret. Den bestemmer, hvem der kan lede. Biskopper. Ældste. Pastorer. Den bestemmer, hvem der kan høre til. Døbte. Bekendende. Den bestemmer, hvordan kirken forholder sig til verden. Separatistisk. Engageret. Transformerende. Kirken er ikke en bygning. Den er et folk. Den er Guds folk. Den er de kaldede. Den er forsamlingen. Den er ekklesia. Den er kirken. Og ekklesiologi er studiet af den. Det er studiet af, hvem vi er. Det er studiet af, hvad vi er kaldet til at være. Det er studiet af kirken. Det er studiet af Kristi legeme. Det er studiet af bruden. Det er studiet af familien. Det er ekklesiologi.