Nethinden er den lysfølsomme indre overflade bag i øjet. Den indeholder fotoreceptorerne og de indledende neurale kredsløb, der omdanner lys til elektriske signaler.

Stave og tappe danner det yderste lag af fotoreceptorer. Deres signaler behandles af bipolære celler, horisontale celler og amakrine celler, før de når gangliecellerne, hvis axoner danner synsnerven. Nethinden er ikke en passiv sensor; den udfører betydelige beregninger, herunder center-surround-antagonisme og begyndelsen på bevægelses- og farvebehandling. Fovea, tæt pakket med tappe, giver centralt syn med høj skarphed; periferien, der er rigere på stave, er mere følsom over for svagt lys og bevægelse.

Lys skal passere gennem lagene af nerveceller, før det når fotoreceptorerne, en anordning, der tilsyneladende er omvendt, men som fungerer effektivt. Sygdomme i nethinden – makuladegeneration, retinitis pigmentosa, diabetisk retinopati – er de hyppigste årsager til synstab. Nethinden er den eneste del af centralnervesystemet, der kan observeres direkte gennem pupillen.

Enhver visuel oplevelse begynder med det mønster af lys, der falder på nethinden.