Husketeknikker er hukommelseshjælpemidler, der forbedrer kodning og genfinding, ofte ved hjælp af levende billeder, organisering eller velkendte strukturer. De forvandler vilkårlig information til noget mere mindeværdigt.

Klassiske teknikker inkluderer loci-metoden, hvor genstande forestilles langs en velkendt rute, og pind-word-systemet, hvor genstande er knyttet til et forudindlært sæt af pinde. Akronymer og akrostikoner komprimerer lister til enkeltord eller sætninger. Rim og sange udnytter kraften i rytme og melodi. Medicinstuderende, skuespillere og konkurrenceprægede udenadslæsere er i høj grad afhængige af sådanne virkemidler.

Husketeknikker fungerer ved at give reference-signaler og ved at fremme uddybende kodning. Jo mere karakteristisk og interaktiv billedet eller strukturen er, desto mere effektiv er hjælpen. De øger ikke den underliggende hukommelseskapacitet så meget, som de bedre udnytter den eksisterende kapacitet. Med øvelse bliver oprettelsen af ​​husketeknikker hurtig og næsten automatisk.

Når selve materialet er tørt eller uordnet, leverer en huskeregel den struktur, som hukommelsen foretrækker.