Ikonisk hukommelse er det korte sensoriske lager for visuel information. En visuel scene efterlader et falmende spor, der varer i en brøkdel af et sekund efter, at stimulusen er forsvundet.

George Sperlings delvise rapporteringseksperimenter viste, at kapaciteten af ​​dette lager er større, end hvad folk kan rapportere. Når et gitter af bogstaver blev blinket kort, kunne deltagerne kun rapportere et par stykker; men når de straks blev bedt om at rapportere en enkelt række, kunne de rapportere de fleste af bogstaverne i den række. Signalet skulle ankomme inden for et par hundrede millisekunder; derefter var ikonet falmet. Fundet viste, at en rig visuel repræsentation eksisterer kortvarigt og derefter forsvinder, medmindre opmærksomheden overfører udvalgte elementer til et mere holdbart lager.

Ikonisk hukommelse gør det muligt for det visuelle system at integrere information på tværs af øjenbevægelser og opleve verden som en kontinuerlig snarere end som en serie af diskrete øjebliksbilleder. Dens varighed er langt kortere end den ekkoiske hukommelses og matcher de forskellige tidsmæssige krav til syn og hørelse.

Det dvælende billede efter et lynglimt er en velkendt påmindelse om ikonisk erindring i aktion.