Korrelation beskriver en statistisk sammenhæng mellem to variabler. Når den ene variabel ændrer sig, har den anden tendens til at ændre sig på en relateret måde. Sammenhængen kan være positiv – begge stiger eller falder samtidig – eller negativ – den ene stiger, når den anden falder.

En positiv korrelation opstår, når højere personer har tendens til at veje mere, eller når studietid og eksamensresultater bevæger sig i samme retning. En negativ korrelation opstår, når timer med fjernsyn og karakterer bevæger sig i modsatte retninger. Styrken af ​​​​sammenhængen måles ved, hvor tæt datapunkterne grupperer sig omkring en linje; scatterplots gør mønsteret synligt med et øjeblik.

Korrelation indebærer ikke årsagssammenhæng. En tredje variabel kan drive begge, eller påvirkningsretningen kan gå i modsat retning af den forventede vej. Salg af is og druknedødsfald stiger samtidig om sommeren, men ingen af ​​dem forårsager den anden. Forskere behandler derfor korrelation som et udgangspunkt for yderligere undersøgelse snarere end en endelig forklaring.

Inden for psykologi er korrelationsstudier almindelige, når eksperimentel manipulation er umulig eller uetisk. De kortlægger landskabet af relationer, som eksperimenter senere kan teste mere grundigt.