Cochlea er den snoede, væskefyldte struktur i det indre øre, der omdanner lydvibrationer til neurale signaler. Dens navn kommer fra det latinske ord for sneglehus, som den ligner.

Lydenergi, der ankommer fra mellemøret, sætter cochlearvæsken i bevægelse. Bevægelsen skaber en vandrende bølge langs basilarmembranen, som løber langs cochlearspiralen. Højfrekvente lyde producerer vibrationstoppe nær basen; lavfrekvente lyde topper nær apex. Hårceller, der sidder på basilarmembranen, bøjer med bølgen, åbner ionkanaler og genererer elektriske signaler, der transmitteres af hørenerven. Denne stedkodning af frekvens er grundlaget for tonehøjdeopfattelse.

Cochlea er bemærkelsesværdigt følsom, men skrøbelig. Høj støj, visse antibiotika og aldring kan ødelægge hårceller, som hos pattedyr ikke regenererer sig. Det resulterende sensorineurale høretab er permanent med den nuværende teknologi, selvom cochlearimplantater kan omgå de beskadigede hårceller og stimulere hørenerven direkte.

Enhver lyd, vi hører, er først blevet analyseret af cochleaens mekaniske og neurale maskineri.