Associeringsområder er områder i hjernebarken, der ikke primært er sensoriske eller motoriske. De integrerer information fra flere kilder og understøtter de højere mentale funktioner, der gør menneskelig kognition særpræget.

Den præfrontale associationscortex er involveret i planlægning, beslutningstagning, arbejdshukommelse og social adfærd. Skader kan efterlade grundlæggende intelligens intakt, samtidig med at de ødelægger dømmekraft og impulskontrol. Parietale associationsområder bidrager til rumlig bevidsthed og integration af sensorisk information; tidsmæssige associationsområder er afgørende for objektgenkendelse og semantisk hukommelse. Sprog er afhængigt af et netværk af associationsområder i venstre hemisfære, klassisk inklusive Brocas og Wernickes områder og de fiberkanaler, der forbinder dem.

Disse områder har udvidet sig uforholdsmæssigt meget i den menneskelige evolution. De er de sidste til at myelinere i udviklingen og forbliver plastiske gennem hele livet. Deres aktivitet er mindre knyttet til den umiddelbare stimulus og mere til interne mål, minder og abstrakte relationer.

Når en person reflekterer, planlægger eller forstår en metafor, er associationsområderne på spil.