Beføjelsen til at blokere en beslutning, som andre har godkendt, er et veto. I lovgivningsprocesser giver det udøvende veto en præsident eller guvernør mulighed for at afvise et lovforslag, der er vedtaget af den lovgivende forsamling, normalt med forbehold for en mulig tilsidesættelse af et superflertal.

Vetoer fremtvinger genovervejelse og kan udløse indrømmelser. Den blotte trussel om et veto former indholdet af lovgivningen, før den når den udøvende magts bord. Nogle systemer giver vetoer mod bevillinger på budgetposter; andre kræver accept eller afvisning af hele lovforslaget. Internationale organisationer giver undertiden permanente medlemmer vetorettigheder, som i FN's Sikkerhedsråd.

Vetoet er en klassisk kontrol i magtdelingssystemer. Overforbrug kan føre til konfrontation; underforbrug kan antyde svaghed. Forfatningsudviklere afvejer vetoets stabiliserende fordele mod risikoen for, at mindretal blokerer nødvendige handlinger.

En enkelt tilbageholdt underskrift kan stoppe et lovforslag, der har overlevet alle tidligere lovgivningsmæssige hindringer.