Energi er evnen til at udføre arbejde eller frembringe forandring. Den findes i mange former: kinetisk, potentiel, termisk, kemisk, elektrisk og nuklear. Den kan ændre sig fra én form til en anden, men den samlede mængde i et lukket system forbliver den samme. Det er energibevarelse, en af ​​fysikkens mest grundlæggende love. En kugle på toppen af ​​en bakke har potentiel energi. Når den ruller ned, bliver denne energi til kinetisk energi. Når den rammer bunden, bliver noget af den til varme og lyd.

Energi måles i joule. En joule er den energi, der skal til for at løfte et æble en meter. En kalorie er omkring 4,2 joule, og en fødevarekalorie er 1.000 kalorier. En kilowatt-time, der bruges på elregninger, er 3,6 millioner joule. Energi er ikke det samme som strøm. Strøm er den hastighed, hvormed energi overføres. En 100-watt pære bruger 100 joule pr. sekund. Energi er heller ikke det samme som kraft. Kraft er et skub eller træk. Energi er det, der gør det muligt for en kraft at bevæge noget. Energi er et af de mest abstrakte begreber i fysik, men det er også et af de mest nyttige.

Energiformer

• Kinetisk. Bevægelsesenergi.
• Potentiale. Lagret energi på grund af position eller tilstand.
• Termisk. Energi af tilfældig partikelbevægelse.
• Kemikalie. Energi lagret i bindinger.
• Atomkerne. Energi lagret i atomkerner.

Energi er ikke det samme som materie. Materie har masse og optager plads. Energi har ikke, selvom de to er relateret af Einsteins ligning E = mc².