Hvidbalance er justering af farver for at gengive hvide farver præcist under forskellig belysning. Det menneskelige øje tilpasser sig automatisk forskellige lyskilder. En hvid skjorte ser hvid ud i sollys, i skygge eller under wolframpærer. Et kamera tilpasser sig ikke. Det registrerer lysets farve, som den er. Uden hvidbalance ser en hvid skjorte orange ud under wolframlys. I skygge ser den blå ud. Hvidbalancen korrigerer for det, hvilket får hvidt til at se hvidt ud, og andre farver falder på plads.

Hvidbalancen kan indstilles automatisk af kameraet eller manuelt af fotografen. Automatisk hvidbalance fungerer godt i mange situationer, men den kan narres af blandet belysning eller scener med en dominerende farve. Manuel hvidbalance bruger en forudindstilling, f.eks. dagslys, overskyet, wolfram eller fluorescerende, eller en brugerdefineret måling fra et gråt kort. Hvidbalancen kan også justeres i efterbehandlingen, især med RAW-filer. Valget af hvidbalance påvirker billedets stemning. En varmere hvidbalance føles hyggelig. En køligere føles klinisk eller melankolsk. Nogle fotografer bruger hvidbalance kreativt, ikke kun for nøjagtighed. Målet er ikke altid at få hvidt til at se hvidt ud. Nogle gange er målet at få billedet til at føles rigtigt.

Forudindstillinger for hvidbalance

• Dagslys. 5500 K, neutral.
• Overskyet. 6500 K, varmere.
• Shade. 7500 K, endnu varmere.
• Wolfram. 3200 K, køler.
• Fluorescerende. 4000 K, variabel.

Hvidbalance er ikke det samme som farvetemperatur. Farvetemperatur er en egenskab ved lys. Hvidbalance er kameraets reaktion på den.