Uvidenhedens slør er John Rawls' redskab til at sikre retfærdighed i samfundet. Forestil dig, at du designer et samfund. Du ved ikke, hvilken position du vil indtage. Du ved ikke, om du vil være rig eller fattig, sund eller syg, talentfuld eller almindelig. Du vælger reglerne bag et slør af uvidenhed. Du ved ikke, hvem du vil være. Så du vælger regler, der er retfærdige for alle. Du er måske den værst stillede. Du ønsker, at reglerne skal beskytte dig.

Rawls introducerede uvidenhedens slør i *A Theory of Justice* i 1971. Det er et tankeeksperiment. Det sikrer upartiskhed. Hvis du ikke kender din plads, vil du ikke manipulere reglerne til din fordel. Du vil vælge retfærdighed som fairness. Rawls argumenterede for, at to principper ville blive valgt. For det første, lige grundlæggende friheder for alle. For det andet er sociale og økonomiske uligheder kun berettigede, hvis de gavner de mindst fordelagtige.

Principper for uvidenhedsslør

• Lige grundlæggende frihedsrettigheder for alle.
• Retfærdig lige muligheder.
• Differensprincippet: uligheder gavner de dårligst stillede.
• Upartiskhed: vælg regler uden at kende din plads.
• Retfærdighed: resultatet af en retfærdig procedure.

Uvidenhedens slør er indflydelsesrigt. Det bruges i politisk filosofi, etik og økonomi. Det er en test for retfærdighed. Hvis en regel virker retfærdig bag sløret, er den retfærdig. Hvis den kun gavner de rige, er den uretfærdig. Uvidenhedens slør fortæller dig ikke, hvad retfærdighed er. Det fortæller dig, hvordan du finder den. Det fjerner bias. Det tvinger dig til at overveje det værst tænkelige tilfælde. Det er en stærk idé. Den er også kontroversiel. Nogle siger, at den er for abstrakt. Nogle siger, at den ignorerer fællesskab og tradition. Men det forbliver et centralt begreb i debatter om retfærdighed. Det spørger: hvad ville du vælge, hvis du ikke vidste, hvem du ville være? Svaret er retfærdighed.