En dialog er en samtale mellem to eller flere personer. I filosofi er det også en metode og en litterær form. Platon skrev dialoger, hvor Sokrates stiller spørgsmålstegn ved samtalepartnere, afslører modsætninger og stræber efter indsigt. Formen er vigtig. Filosofi i en dialog er ikke en forelæsning. Det er en udveksling, hvor positioner afprøves i realtid. Læseren ser undersøgelsen udfolde sig og inviteres til at deltage.

Martin Buber skelnede mellem dialog og monolog. I en ægte dialog tiltaler hver deltager den anden som et du, ikke som et det. Forholdet er gensidigt. Målet er ikke at vinde, men at forstå. Hans-Georg Gadamer argumenterede for, at dialog er modellen for hermeneutisk forståelse. Når vi læser en tekst eller møder en anden kultur, indgår vi i en samtale, hvor vores antagelser sættes på spil. Pointen er ikke at absorbere den anden i vores ramme, men at lade emnet styre. Dialog optræder også i uddannelse, konfliktløsning og deliberativt demokrati.

Funktioner ved dialog

• Gensidighed. Deltagerne tiltaler hinanden som ligeværdige.
• Åbenhed. Konklusioner er ikke forudbestemte.
• Lytning. At forstå den anden er lige så vigtigt som at blive forstået.
• Transformation. Deltagerne kan ændre deres synspunkter.

Dialog er ikke debat. Debat søger sejr. Dialog søger forståelse, og nogle gange sandhed.