De dybeste dele af havet er lange, smalle fordybninger, hvor en tektonisk plade bøjer og glider ind under en anden. Disse havgrave kan blive mere end 10.000 meter dybe. Marianergraven i det vestlige Stillehav har rekorden i Challenger Deep.

Renter dannes ved konvergente pladegrænser og er ofte parallelle med vulkanske øbuer. Vandet indeni er koldt, mørkt og under ekstremt tryk, men specialiserede dyr - amfipoder, holothurianer og mikrobielle samfund - bebor selv de største dybder. Sediment og organisk materiale, der kanaliseres ned i renderne, skaber unikke biogeokemiske miljøer.

Udforskning af skyttegrave kræver specialdesignede landingsfartøjer, undervandsfartøjer eller autonome fartøjer, der kan modstå tryk på over tusind atmosfærer. Videnskabelig interesse omfatter livets grænser, kulstoffets skæbne i det dybeste hav og de seismiske farer forbundet med subduktion. Kun en håndfuld mennesker har besøgt de dybeste punkter, og en stor del af skyttegravssystemet forbliver uprøvet.

Trykket i bunden af ​​en dyb grøft svarer til en stor elefant, der balancerer på et frimærke.