Legato betyder at spille eller synge toner på en jævn og sammenhængende måde, så den ene tonehøjde flyder over i den næste uden mærkbar afbrydelse. Det modsatte er staccato, hvor tonerne forkortes og adskilles.

På strygeinstrumenter opnås legato ved at opretholde kontinuerlig buekontakt, mens der skiftes noder. Blæsere forbinder noder med stabil luft og minimal tungepåvirkning. Pianister overlapper frigivelsen af ​​én toneart med anslaget af den næste. Sangere bruger konsekvent åndedrætsstøtte og omhyggelige vokalovergange.

Komponister markerer legato med en slem over de berørte toner. Markeringen indikerer både en teknisk tilgang og et udtryksfuldt ideal om en sømløs linje. At opnå ægte legato kræver kontrol, så forbindelsen ikke bliver sløret eller ujævn i lydstyrke.

• Jævn, sammenhængende spillestil
• Modsætning til staccato
• Markeret med en slur i notationen
• Kræver kontinuerlig tone mellem noder