En tekst kan være grammatisk sætning for sætning og stadig føles spredt. Sammenhæng er den egenskab, hvormed en diskurs hænger sammen som en meningsfuld helhed for sit publikum, gennem logiske relationer, fælles viden og et konsistent perspektiv.

Sammenhæng skabes delvist af forfatteren eller taleren og delvist af fortolkeren. Årsagsforbindelser, tidsmæssig orden og tematisk kontinuitet understøtter den. Når sammenhængen svigter, klager læserne over, at en tekst "hopper rundt", selvom lokale kohæsionsmekanismer er til stede.

Skrivelærere fokuserer på sammenhæng, når de beder om klarere overgange og en stærkere overordnet struktur. Diskurspsykologer studerer, hvordan læsere opbygger mentale modeller af situationer beskrevet i tekst. Sammenhæng er fortsat en pragmatisk og kognitiv præstation, ikke kun en formel egenskab ved sætninger.

• Meningsfuld overordnet sammenhæng i en diskurs
• Afhænger af logik, viden og perspektiv
• Forskellig fra, men understøttet af kohæsionsanordninger
• Centralt fokus i skriveundervisning og diskursstudier