Staten har ikke ubegrænsede muligheder for at dømme. Dobbelt straf er den forfatningsmæssige og sædvaneretlige beskyttelse, der forhindrer regeringen i at retsforfølge eller straffe en person to gange for den samme lovovertrædelse efter en frifindelse eller domfældelse.

Beskyttelsen gælder, når en jury er aflagt ed, eller i retssager ved benchmarks, når det første vidne er aflagt ed. Den forhindrer fornyet retssag efter frifindelse og flere straffe for den samme forbrydelse. Separate stater, såsom statslige og føderale regeringer, kan i nogle systemer retsforfølge den samme adfærd i henhold til deres egne love.

Hvis sagen erklæres ugyldig af åbenbar nødvendighed, tillader det normalt en fornyet retssag. Appel fra tiltalte, der resulterer i omstødelse, kan også tillade en fornyet retssag. Doktrinen kræver omhyggelige tiltaleafgørelser og beskytter enkeltpersoner mod gentagne forsøg fra anklagemyndigheden på at sikre en domfældelse.

• Forbud mod genoptagelse af retssagen eller dobbelt straf for samme lovovertrædelse
• Vedhæftes efter jury eller vidne er aflagt ed
• Med forbehold for undtagelser såsom separate suveræner
• Beskytter frifindelsers endelighed