Ikke alle straffesager ender med straf. En frifindelse er den formelle konstatering af, at anklagemyndigheden ikke har bevist den tiltaltes skyld ud over enhver rimelig tvivl, hvilket resulterer i en frifindelsesdom.

En frifindelse kan komme fra en jury eller fra en dommer i en retssag. Når regler om dobbelt strafforfølgning er indført, forhindrer de generelt regeringen i at genoptage de samme anklager. Det betyder ikke altid, at retten erklærede den tiltalte uskyldig i absolut forstand; det betyder, at beviserne ikke opfyldte den krævede standard.

Frifindelse kan baseres på svage beviser, succesfuldt forsvar eller proceduremæssige fejl. De afslutter straffesagen mod den tiltalte på disse punkter. Frifindelsesprotokollen beskytter personen mod yderligere retsforfølgning for den samme lovovertrædelse i den pågældende jurisdiktion.

• Formel uskyldighedskendelse i en straffesag
• Resultater, når beviset ikke lever op til den juridiske standard
• Forbyder normalt genoptagelse af retssagen for de samme anklager
• Udstedt af jury eller dommer