En karakter alene på scenen udtrykker sine tanker højt. En monolog er den private tale, der offentliggøres for publikum. Shakespeares skuespil er rige på monologer; Hamlets "At være eller ikke at være" er det mest berømte. Virkemidlet lader publikum høre interne debatter, skjulte motiver eller følelsesmæssige tilstande, som andre karakterer ikke deler.

I modsætning til en monolog, som normalt henvender sig til andre personer på scenen, henvender en monolog sig til sig selv eller til publikum som fortrolige. Den skaber intimitet og dramatisk ironi: publikum ved mere end de andre karakterer gør. Moderne drama og film har udviklet relaterede teknikker – voice-over, direkte henvendelse til kameraet – men den klassiske monolog er fortsat en stærk model.

At skrive en effektiv monolog kræver, at private tanker lyder både naturlige og forstærkede. Talen skal fremme publikums forståelse, samtidig med at den forbliver tro mod karakterens stemme og situation. Når det lykkes, bliver monologen et øjeblik med koncentreret indsigt i, hvordan et sind under pres fungerer.