En recession er et betydeligt fald i den økonomiske aktivitet, der varer mere end et par måneder. Produktionen falder. Job forsvinder. Indkomsten falder. Den officielle definition i mange lande er to på hinanden følgende kvartaler med negativ BNP-vækst, selvom økonomer ser på et bredere sæt af indikatorer.

Recessioner rammer ujævnt. Arbejdstagere i byggeri, fremstillingsindustrien og hotel- og restaurationsbranchen mister jobbet først. Husholdninger med lavere indkomst mærker presset hurtigt. Investorer ser porteføljer skrumpe. Regeringer mister skatteindtægter netop når efterspørgslen efter sociale ydelser stiger.

De fleste recessioner slutter af sig selv, men politik kan forkorte dem. Centralbanker sænker renten. Regeringer bruger penge på infrastruktur eller sender checks til husholdninger. Krisen i 2008 og pandemien i 2020 oplevede begge aggressiv intervention. Debatten er ikke, om man skal reagere, men hvor meget og hvor hurtigt.

Fælles træk

• Faldende BNP
• Stigende arbejdsløshed
• Faldende forbrugerudgifter
• Nedskæringer i erhvervsinvesteringer
• Faldende aktivpriser