Når Toyota bygger en fabrik i Kentucky, eller når et kinesisk firma køber et brasiliansk mineselskab, er det udenlandsk direkte investering. FDI betyder, at en virksomhed fra ét land investerer i forretningsinteresser i et andet, og normalt opnår kontrol eller betydelig indflydelse på driften. Det er forskelligt fra porteføljeinvesteringer, hvor udlændinge køber aktier eller obligationer uden at forvalte noget.

Lande konkurrerer om udenlandske direkte investeringer (FDI), fordi de bringer mere end penge. De bringer teknologi, ledelsesevner og adgang til globale forsyningskæder. En ny fabrik skaber arbejdspladser og uddanner lokale arbejdere. Lokale leverandører får kontrakter. Skatteindtægterne stiger. For udviklingslande kan FDI være en genvej til industrialisering, men ikke altid en ren en.

Ulemperne er reelle. Udenlandske virksomheder kan udvinde ressourcer uden at geninvestere. Overskuddet flyder tilbage til hovedkvarteret. Regeringer tilbyder nogle gange skattelettelser og lempelser af reguleringer, der opvejer fordelene. Og udenlandske direkte investeringer kan være ustabile. En politisk krise eller en global nedtur kan sende investorer på flugt og efterlade tomme fabrikker.

Hvorfor virksomheder investerer i udlandet

• Adgang til nye markeder
• Lavere løn- og produktionsomkostninger
• Naturressourcer
• Strategiske aktiver og teknologi
• Handelsaftaler og toldsatser