En overligger spænder over en åbning, såsom en dør eller et vindue. Den bærer lasten over åbningen og overfører den til væggene på begge sider. Uden en overligger ville væggen over åbningen kollapse. Overliggeren er en bjælke, men den kaldes en overligger på grund af dens placering over en åbning. Den kan være lavet af stål, beton, sten eller træ. Valget afhænger af lasten, spændet og udseendet.

Overliggere findes i flere typer. En ståloverligger er stærk og kompakt og bruges ofte i murstensvægge. En betonoverligger er støbt på stedet eller præfabrikeret og bruges i blok- og betonvægge. En stenoverligger bruges i historisk murværk, hvor den matcher det omgivende materiale. En træoverligger bruges i trækonstruktioner, ofte skjult af lister. Overliggeren skal være dyb nok til at bære lasten og lang nok til at støtte på væggene. Bærelængden er normalt 10 til 20 cm på hver side.

Overliggerbrud er et alvorligt strukturelt problem. En revnet overligger kan få væggen ovenover til at synke og revne. En korroderet ståloverligger kan udvide sig og få murværket til at revne. En rådden træoverligger kan knuse og tabe lasten. Overliggere skal designes af en ingeniør, især til store åbninger eller tunge belastninger. I historiske bygninger er overliggere ofte det første element, der svigter. De er også det første element, der skal inspiceres. Overliggeren er en lille bjælke med et stort ansvar.