Et nærbillede indrammer et motiv tæt. Det kan vise et ansigt, en hånd, en genstand eller en detalje. Det fylder skærmen med noget lille, hvilket gør den stor. Nærbilledet er et af de mest kraftfulde værktøjer i film. Det skaber intimitet, spænding og vægt. Det fortæller publikum, hvad de skal se på, og hvad de skal føle.

Nærbilleder findes i flere størrelser. Et mellemstort nærbillede indrammer hoved og skuldre. Et nærbillede indrammer ansigtet. Et ekstremt nærbillede indrammer et enkelt øje, en mund eller en lille genstand. Hver af dem har en forskellig effekt. Et mellemstort nærbillede er samtalepræget. Et nærbillede er følelsesladet. Et ekstremt nærbillede er intenst eller abstrakt. Valget afhænger af øjeblikket og historien.

Nærbilledet handler ikke kun om størrelse. Det handler om kontekst. Et nærbillede af et ansigt i en menneskemængde føles anderledes end et nærbillede af det samme ansigt alene i et rum. Et nærbillede af en pistol føles anderledes end et nærbillede af en blomst. Billedet isolerer motivet fra dets omgivelser og gør det til centrum for opmærksomheden. Det er en simpel teknik med uendelige variationer.

Tidlige filmskabere brugte sjældent nærbilleder. Publikum fandt dem chokerende. Nu er de allestedsnærværende. De bruges i alle genrer, fra romantik til gyser. De er et af de mest grundlæggende optagelser i filmsproget.