Hvert år dør tusindvis af patienter, mens de venter på organtransplantationer. Vævsteknologi sigter mod at reducere dette antal ved at dyrke erstatningsvæv i laboratoriet. Det kombinerer celler, strukturer og signaler for at skabe biologiske erstatninger, der genopretter eller erstatter beskadiget væv. Hud, brusk, knogler og blodkar er allerede under udvikling. Mere komplekse organer, som hjerter og nyrer, er stadig eksperimentelle.

Tilgangen har tre komponenter. Celler leverer den biologiske funktion. De kan være patientens egne celler, donorceller eller stamceller. Stilladser leverer strukturen. De er lavet af naturlige eller syntetiske materialer og skal være biokompatible og bionedbrydelige. Signaler, ligesom vækstfaktorer, guider cellerne til at danne det rigtige væv. Komponenterne kombineres i en bioreaktor, der giver de rette betingelser for vævsvækst.

Vævsteknologi har produceret kliniske produkter. Konstrueret hud bruges til at behandle forbrændinger og kroniske sår. Konstrueret brusk bruges til at reparere knæskader. Konstruerede blodkar bruges til dialyse. Konstruerede blærer er blevet implanteret i patienter. Feltet er i fremskridt.

Udfordringerne er betydelige. Det er svært at dyrke et væv, der fungerer som originalen. Blodkar skal konstrueres til at levere næringsstoffer. Immunsystemet må ikke afstøde implantatet. Og prisen skal være overkommelig. Vævsmanipulation er endnu ikke rutine, men det er en lovende tilgang til et voksende problem.