Det Humane Genomprojekt afsluttedes i 2003 med tre milliarder basepar af DNA. Intet menneske kunne læse det. Bioinformatik gjorde det muligt. Feltet bruger beregningsværktøjer til at lagre, analysere og fortolke biologiske data. Det omdanner rå sekvenser til mening. Det er broen mellem laboratoriebordet og computeren.

Dataene er enorme. En enkelt sekventeringskørsel kan producere hundredvis af gigabyte. Genomiske databaser rummer petabyte. Analyse af disse data kræver algoritmer, statistik og maskinlæring. Bioinformatiske værktøjer justerer sekvenser, identificerer varianter, forudsiger proteinstrukturer og sammenligner genomer på tværs af arter. De finder mønstre, som intet menneske kunne se med det blotte øje.

Feltet har mange anvendelser. Inden for medicin identificerer det mutationer, der forårsager sygdom, og vejleder behandling. Inden for landbrug udvælger det afgrøder med ønskelige egenskaber. Inden for evolutionær biologi rekonstruerer det livets træ. Inden for lægemiddelforskning screener det millioner af forbindelser mod proteinmål. Den fælles tråd er data. Flere data betyder bedre spørgsmål og bedre svar.

Bioinformatik handler ikke kun om datalogi. Det kræver biologisk indsigt for at vide, hvilke spørgsmål man skal stille, og hvilke resultater der er meningsfulde. De bedste bioinformatikere forstår både biologien og koden.