Transhumance er den sæsonbestemte flytning af husdyr mellem faste sommer- og vintergræsningspladser. I modsætning til fuld nomadisme involverer transhumance en hjemmebase. Hyrder flytter deres dyr til højbjerggræsningspladser om sommeren og bringer dem ned til beskyttede dale om vinteren. Ruterne er traditionelle og følges ofte i generationer. I Alperne, Spanien og Mellemøsten har transhumance formet landskaber og kulturer i århundreder.

Praksissen kræver koordinering. Familier eller landsbyer kan skiftes til at sende hyrder med dyrene. Kvinder og børn bliver ofte tilbage for at passe afgrøder og husholdninger. Græsningsskifte er under pres fra flere sider: hegn, veje, byudvikling og klimaforandringer. Når græsningsarealer er fragmenterede, kan hyrderne ikke flytte sig. Nogle samfund har opgivet praksissen. Andre har tilpasset sig ved at bruge lastbiler til at flytte dyr og sælge ost eller uld til nichemarkeder.

Nøglefunktioner

• Faste sommer- og vintergræsningsarealer.
• Sæsonbestemt bevægelse, ikke konstant vandring.
• En hjemmebase vedligeholdt af en del af familien.
• Traditionelle ruter, der er gået i arv gennem generationer.

Transhumance er ikke en relikvie. Det er et fungerende system, der balancerer dyrs behov med miljømæssige begrænsninger.