Et overgangsritual er en ceremoni, der markerer en persons overgang fra én status til en anden. Fødsel, pubertet, ægteskab og død er de klassiske begivenheder. Arnold van Gennep identificerede i 1909 tre faser: separation, liminalitet og inkorporering. Personen forlader sin gamle status, eksisterer i en periode i en mellemtilstand og vender derefter tilbage til samfundet med en ny identitet. Victor Turner udvidede senere ideen om liminalitet og beskrev det som et øjeblik af tvetydighed og potentiale.

Disse ceremonier er ofte dramatiske. Indviede kan isoleres, få nye navne, blive arret eller lære hemmelig viden. Prøvelsen er vigtig. Den markerer overgangen i kroppen og hukommelsen. I mange samfund deltager hele samfundet, er vidne til forandringen og bekræfter den nye status. Uden ritualet kan overgangen betragtes som ufuldstændig eller illegitim.

Fælles faser

• Adskillelse: den indviede forlader det gamle liv.
• Liminalitet: en periode med tvetydighed og testning.
• Inkorporering: tilbagevenden med en ny status.
• Anerkendelse fra lokalsamfundet besegler forandringen.

Overgangsritualer er ikke kun for den enkelte. De fornyer gruppens forståelse af sin egen struktur og sine værdier.