Information, der bevidst spredes for at forme den offentlige opfattelse til fordel for en sag eller imod en modstander, er propaganda. Den fremhæver selektivt gunstige fakta, udelader ubelejlige og appellerer ofte mere til følelser end til afbalancerede argumenter.

Stater, partier og bevægelser bruger alle propaganda. Teknikker omfatter gentagelse, forenkling, dæmonisering af fjender og skabelsen af ​​magtgivende myter. Massemedier og, mere nyligt, sociale platforme forstærker rækkevidden. Grænsen mellem legitim overtalelse og propaganda er omstridt; én persons offentlige informationskampagne er en andens manipulation.

Krigspropaganda er særligt intens, fordi indsatsen er høj, og informationen kontrolleres. I fredstid begrænser konkurrerende budskaber dominansen af ​​en enkelt fortælling i åbne samfund. Mediekendskab og uafhængig journalistik er de vigtigste forsvar mod manipulerende kommunikation. At anerkende propaganda kræver ikke, at man afviser al fortalervirksomhed; det kræver, at man bemærker, når kompleksitet og modbeviser systematisk undertrykkes.

• Bevidst kommunikation for at fremme et politisk synspunkt
• Bruger selektivitet, følelser og gentagelse
• Ansat af stater og ikke-statslige aktører
• Modbevist af uafhængige informationskilder