Massedrab med det formål at ødelægge en gruppe har præget adskillige episoder i moderne historie. Folkedrab er det bevidste forsøg på helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Begrebet blev opfundet under Anden Verdenskrig og senere indarbejdet i international lov.

Holocaust, det armenske folkedrab, folkedrabet i Rwanda og andre sager er blevet undersøgt af historikere, advokater og samfundsforskere. Mønstrene omfatter ofte dehumaniserende propaganda, bureaukratisk organisering og almindelige menneskers deltagelse eller samtykke. Forebyggelse og straf forbliver ufuldstændige.

Den videnskabelige debat om definitionsgrænser, sammenlignende analyse og forholdet mellem folkedrab og relaterede forbrydelser mod menneskeheden fortsætter. Dokumentation, overlevendes vidnesbyrd og retsmedicinske beviser er afgørende for at etablere den historiske optegnelse. Konceptet tvinger frem til konfrontation med kapaciteten til organiseret ødelæggelse i moderne samfund.

• Bevidst ødelæggelse af en målrettet gruppe
• Anerkendt i international ret
• Dokumenteret gennem flere former for bevismateriale
• Genstand for løbende historisk og juridisk analyse