Syndsforladelse er den formelle tilgivelse af synder foretaget af en præst. Det er et sakramente i de katolske, ortodokse og anglikanske traditioner. Den bodfærdige bekender sine synder. Præsten udtaler syndens ord. Synderne er tilgivet. Den bodfærdige er forsonet med Gud og kirken. Det er et nådens øjeblik.

Ordene om syndsforladelse varierer. I den katolske kirke siger præsten: Jeg frikender jer fra jeres synder i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Den bodfærdige svarer: Amen. Præsten kan også bede en taksigelsesbøn. Den bodfærdige udfører en bodsøvelse. Det kan være bønner, faste eller tjenestegerninger. Bodsøvelsen er ikke en straf. Det er et middel. Den hjælper den bodfærdige med at vokse i dyd.

Absolution i praksis

• Bekendelse: den bodfærdige fortæller om sine synder.
• Anger: den bodfærdige er ked af det.
• Syndsforladelse: præsten tilgiver.
• Bod: den bodgørende gør det godt igen.
• Forsoning: Forholdet genoprettes.

Syndsforladelse er ikke magi. Det kræver omvendelse. Den bodfærdige skal være oprigtigt ked af det. De skal have til hensigt at forandre sig. Uden omvendelse er ordene tomme. Sakramentet er ikke en tilladelse til at synde. Det er medicin for de syge. Det er en gave til de kæmpende. Det er en trøst for de skyldige. Skriftestolen er et sted for ærlighed. Præsten er bundet af skriftemålets segl. Han kan ikke afsløre, hvad han hører. Dette segl er absolut. Det er blevet forsvaret af martyrer. Det er fundamentet for tillid. Syndsforladelse er øjeblikket for frigørelse. Byrden løftes. Tavlen viskes ren. Den bodfærdige går fri. Det er en lille smagsprøve på himlen. Det er evangeliet i handling. Det er nåde.