Debriefing er en diskussion efter eksperimentet, der informerer deltagerne om det sande formål med et studie og adresserer eventuelle bekymringer. Det sker efter eksperimentet er afsluttet. Forskeren forklarer, hvad der blev undersøgt, og hvorfor. Hvis der blev brugt bedrag, afsløres det. Deltageren kan stille spørgsmål. Forskeren undersøger eventuelle negative effekter.

Debriefing er et etisk krav inden for psykologi. Den amerikanske psykologforening (American Psychological Association) pålægger det. Det beskytter deltagerne. Det respekterer deres autonomi. Det sikrer, at de forlader studiet med et informeret perspektiv. Det gavner også forskningen. Deltagere, der forstår studiet, er mere tilbøjelige til at stole på forskere. De er mere tilbøjelige til at deltage igen.

Elementer af debriefing

• Forklar studiets sande formål.
• Afslør ethvert bedrag, der er brugt.
• Besvar deltagernes spørgsmål og bekymringer.
• Sørg for ressourcer, hvis der opstår nød.
• Indhent informeret samtykke til databrug.

Debriefing er især vigtig i studier, der bruger bedrag. Milgram-lydighedsstudiet er et berømt eksempel. Deltagerne fik at vide, at de chokerede en elev. Det gjorde de ikke. Bedraget var nødvendigt for studiet. Men det forårsagede ubehag. Debriefing hjalp deltagerne med at forstå. Det reducerede skaden. Debriefing er ikke en universalmiddel. Nogle studier forårsager varige effekter. Forskere skal minimere risikoen. De skal overvåge deltagerne. De skal yde støtte. Debriefing er det sidste trin. Det er den etiske forpligtelse. Det lukker kredsløbet. Det respekterer deltageren. Det anerkender deres bidrag. Det siger tak. Det siger, at vi ikke kunne gøre dette uden dig. Det er en lille ting. Det er også essentielt.