Kildehukommelsestab er manglende evne til at huske hvor, hvornår eller hvordan information blev erhvervet, selvom selve informationen er bevaret. Indholdet er tilgængeligt; oprindelsen er tabt.

En person kan vide en kendsgerning, men fejlagtigt tilskrive den til en avis i stedet for en samtale, eller tro, at en forestillet begivenhed faktisk har fundet sted. Kildehukommelsestab bidrager til falske minder og til den såkaldte "sleeper effect", hvor en besked fra en kilde med lav troværdighed bliver mere overbevisende over tid, efterhånden som kilden glemmes. Ældre voksne er særligt tilbøjelige til kildeforvekslinger.

Fænomenet afslører, at hukommelse for indhold og hukommelse for kontekst understøttes af delvist adskilte processer. Hippocampus og de præfrontale regioner er involveret i binding og senere hentning af kildeinformation. Når denne binding fejler, flyder faktum fri fra sin oprindelse og kan samles forkert.

At vide noget uden at vide, hvordan man ved det, er den hverdagsagtige reaktion på kildehukommelsestab.